Nyheder

Premiere for U14 holdet. Vi var ramt af en del afbud, men kom alligevel afsted til Holstebro med 6 spillere i godt humør :-)
 
Vi stillede op i helt nyt hold gear med nye spillersæt - De flotteste i hallen i dag (efter vores mening) - Stor tak til sponsorerene:
Løve Apoteket, Louis Nielsen, Bilplejecenteret og ikke mindst Sportigan Ringkøbing  som kæmpede for at få tøjet færdigt til tiden.
 
Vores allerførste quarter som hold tror jeg de fleste, inklusiv træneren, gerne vil glemme igen hurtigst muligt. Vi kom bagud med 12 points, men lærte hurtigt.... Vi kom tilbage i kampen og vandt de resterende quarters med 10 points, så det endte med et smalt nederlag på to points. 
Resten af dagen bød på et klart nederlag til Hadsten og endnu et smalt nederlag til Vejle. Selvom vi tog hjem med 3 nederlag i baggagen, var vi alligevel ved godt mod, der er muligheder for sejre, når vi lige har været hjemme og tilpasse træningen lidt mere.
En god dag hvor vi lærte en hel masse også som hold - Vi går efter en sejr næste gang :-)